Fri transfer

Fri transfer er et begreb der bruges i professionel fodbold, når en spiller kan skifte fodboldklub uden at den nye klub er forpligtet til at betale kompensation til spillerens tidligere klub. Der er fri transfer indenfor EU når en spillers kontrakt med den gamle klub er udløbet. Fri transfer kaldes også Bosman-transfer efter den såkaldte Bosmandom hvor EU-domstolen i 1995 fastslog at en professionel fodboldspiller kan skrive kontrakt om at spille for en ny klub efter udløbet af den hidtidige kontrakt uden at den gamle klub har krav på nogen form for kompensation.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy